PDF Udskriv Email

Sydafrika: Ambassade sender bat, bolde og mål til børn

Da Holland og Danmark spillede ved VM den 14. juni, inviterede
Nederlandenes Ambassade til et støttearrangement til fordel for Dansk
Folkehjælps arbejde med at skabe bedre vilkår for forældreløse børn i to
fritidshjem i Sydafrika.

Arrangementet foregik mandag den 14. juni kl. 13.30 på Nederlandenes
Ambassade. Ambassadør for Dansk Folkehjælp Camilla Martin modtog
donationen fra den hollandske ambassadør.

Camilla Martin samler ind

Dansk Folkehjælp har gennem længere tid støttet driften og aktiviteterne på
to sydafrikanske fritidshjem, som huser 250 forældreløse børn. Et projekt,
som Nederlandenes Ambassade nu har besluttet at støtte ved en støtteevent
den 14. juni, hvor Danmark og Holland spiller VM-kamp. I den forbindelse har
den nederlandske ambassadør inviteret herboende nederlandske statsborgere
samt deres partnere og venner til at se VM-kampen på ambassaden og samtidigt
donere penge til den gode sag.

Resultatet af donationen overdrages ved denne lejlighed til Camilla Martin,
den nyslåede ambassadør for Dansk Folkehjælp,som sørger for, at pengene havner
hos de sydafrikanske børn i henholdsvisTumahole og Vredefort.

Camilla Martin udtaler:
Sporten har været en livgivende leg for mig, og det håber jeg også, at den
kan blive for de sydafrikanske børn på de to fritidshjem, som så brændende
ønsker sig bat, bolde og bordtennisborde. Derfor håber jeg, at se rigtig
mange velgørende nederlændere på ambassaden til VM-kampen.

Mangler bolde, bat og fodboldmål

Ikke langt fra de stadions, hvor 32 VM-lande skal kæmpe om medaljer og
hæder, lever 600.000 børn et liv uden forældre eller søskende og mangler
foruden basale fornødenheder, også steder at være og mennesker, der kan
drage omsorg for dem.

Fritidshjem som dem i Tumahole og Vredefort er et
særsyn på de kanter, og endnu sjældnere ser man børn lege med
bordtennisborde og læderfodbolde. Derfor har Nederlandenes Ambassade
besluttet at donere pengene fra VM-støtteeventen til indkøb af fodboldmål,
fodbolde, bat og bordtennisborde til de sydafrikanske børn på de to
fritidshjem.

Lederen af Dansk Folkehjælps internationale afdeling, Allan Vokstrup,
udtaler:
Mange sydafrikanske børn lever et kummerligt liv, som står i skarp kontrast
til det liv, som børn i Vesten lever, og selvom børnene på fritidshjemmene
får to nærende måltider om dagen, lektiehjælp, skoleudstyr og har tag over
hovedet, men der skal tilbydes meget mere til at sikre en god livskvalitet
og tænde et håb. Vi håber derfor på at kunne sende så mange bolde, bat og
fodboldmål til Sydafrika som overhovedet muligt, så børnene også kan opleve
glæden ved leg og sport. 

Læs om Dansk Folkehjælps arbejde i Sydafrika nedenfor eller se på
folkehjælp.dk
 

Med venlig hilsen
ASF-Dansk Folkehjælp

For mere information kontakt:

Kristina Sindberg på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. ; mobil: 24 86 01 84

Allan Vokstrup på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. ; mobil: 29 61 56 59

 

 

Fakta om Dansk Folkehjælps arbejde i Sydafrika:

ASF-Dansk Folkehjælp støtter to Day Care-centre Lehlohonolo og
Thusong i henholdsvis Tumahole og Vredefort townships. Centrene drives af
SASO – South African Samaritan Organisation.

Day Care-centrene tager sig af forældreløse børn, som enten bor
alene eller sammen med søskende, onkler, tanter, naboer eller lignende. På
de 2 fritidshjem får mere end 250 forældreløse børn og teenagere dagligt to
nærende måltider. Desuden gives der lektiehjælp og finansiel støtte til
medicin, skoleuniformer og andet udstyr. Når økonomien tillader det,
arrangeres der udflugter eller laves kulturelle arrangementer..

ASF-Dansk Folkehjælp har desuden de sidste 3 år samarbejdet med
den sydafrikanske NGO Thabang Society om at skabe et ’familieliv’ til børn,
der mister deres forældre pga. AIDS. Der er blevet etableret bofaciliteter i
familiehuse og givet finansiel og teknisk hjælp til børnenes skolegang og
igangsat sociale aktiviteter, der sikrer børnenes integration i
lokalsamfundet i Tumahole

Aktuelt etablerer ASF-Dansk Folkehjælp i samarbejde med Thabang
Society et lokalt aktivitets- og træningscenter i Tumahole Township, der
huser en række civilsamfundsorganisationer, der yder service til f.eks.
forældreløse børn og andre udsatte og sårbare grupper.

Man etablerer i øjeblikket værksteder, hvor arbejdsløse skal
trænes og certificeres i praktiske tekniske færdigheder som en del af en
strategi for jobskabelse.

Læs mere på http://www.folkehjaelp.dk