PDF Udskriv Email

0904PH041generalforsamlingA.jpgGeneralforsamling 2009

Søndag den 19.4. 2009 – kl. 13.00.

i PH – Cafeen, Halmtorvet 9 A, København V.

Den ordinære Generalforsamling havde flg. dagsorden i henhold til vore vedtægter:
- Valg af dirigent.
- Bestyrelsens beretning for 2008.
- Godkendelse af Årsregnskab 2008.
- Behandling af evt. indkomne forslag. 0904PH063generalforsamlingA.jpg
- Fastsættelse af Kontingent for hhv. A, B og C medlemmer.
- Valg af formand.
- Valg af bestyr.medl. – på valg er: Nils Ekner, Kaj Olsen, John Hansen, John Steen Johansen, Lise Poulsen og Torben Jacobsen.
- Valg af revisorer.
- Evt.

Mandela Center Danmark indbød til dette, dels som først et åbent Brunch-arrangement mellem kl. 11.00 – 13.00, hvor der blev serveret et let traktement og oplæg af Anders Levinsen. Pris pr. deltager er 75,- kr. – idet vi til den åbne del af mødet har fået støtte fra Kultur- og Fritids udvalget i Københavns Kommune fra ”Projektpuljen” og fra BUPL.

Derefter fortsat vi med selve generalforsamlingen kl. 13.00

M.v.h.
p.f.v.
Helle Degn
Formand.

 



0904PH091generalforsamlingA.jpg

Beretning som godkendt på generalforsamling 2009

Formanden bød velkommen.

1. Valg af dirigent.
Kaj Olsen blev indstillet fra bestyrelsen og valgt som dirigent. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen er lovligt indkaldt og dagsordenen korrekt i hht. vedtægterne.

2. Bestyrelsens beretning.
Formanden Helle Degn indledte med at minde om, at foreningens revisor Kjeld Bjerre afgik ved døden i 2008. Takkede for hans trofasthed og indsats og udtalte et æret være Kjeld Bjerres minde, holdt et øjebliks stilhed.
Helle Degn gennemgik beretningen som udsendt. Hun takkede de aktive medlemmer 0904PH076generalforsamlingA.jpgfor indsatsen med aktiviteter med hjemmeside, studiekreds, Israel/Palæstina-konferencen, fondsgruppen og rejsegruppen til planlægning af formandens besøg rejse til Sydafrika. Endvidere takkede hun for samarbejdet med Sydafrikas Ambassade, Center for Menneskerettigheder og gruppen omkring det kommende Humanitarium.
Formanden udtrykte glæde for det første år med bestyrelsen og den gode modtagelse som hun har fået.
Til beretningen bemærkede Annette Rorup, at hun som medlem oplever, at der er lidt stille mellem de store begivenheder. Helle Degn svarede at bestyrelsens begrænsede ressourcer har været disponeret således, at der fokuseres på, at få etableret centret fysisk og samtidig være orienteret om, hvad ngo-miljøet i øvrigt har fokus på – men at bestyrelsen ikke nødvendigvis bruger kræfter på, at formulere en mening om de forskellige aktuelle sager.
Beretningen blev godkendt.

0904PH103generalforsamlingA.jpg3. Bestyrelsens forelæggelse af årsregnskab til godkendelse.
Kaj Olsen bemærkede at regnskabet er underskrevet af bestyrelsen, men endnu ikke af revisor.
Generalforsamlingen godkendte regnskabet under forudsætning af, at den under dagsordenens pkt. 8 valgte revisor også efter sin revision kan godkende regnskabet.

4. Behandling af eventuelle forslag.
På baggrund af et temamøde i bestyrelsen har bestyrelsen udsendt et forslag om at blive bemyndiget til at udarbejde vedtægter til Mandela Center Danmark som selvejende institution, samt at indkalde til stiftende generalforsamling i løbet af 2009. Dette blev godkendt af generalforsamlingen.

0904PH117generalforsamlingA.jpg5. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår for henholdsvis A, B og C-medlemmer.
Vedtaget uændret.

6. Valg af formand.
Ikke på valg i 2009.

7. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer.
På valg er Nils Ekner, Kaj Olsen, John Hansen, John Steen Johansen, Lise Poulsen og Torben Jacobsen. Endvidere udtræder Hardy Hansen. Kaj Olsen, Kjeld Aakjær og John Hansen, da disse ikke ønskede genvalg grundet alder og helbred.

Efter bestyrelsens indstilling valgtes Nils Ekner, Anni Bang, Mahmoud Issa, Lise Poulsen, Torben Jacobsen, John Steen Johansen. Efter indstilling på generalforsamlingen valgtes Anne Berit Gaia Larsen og Angelo Mistry.

8. Valg af revisor.
Efter indstilling fra bestyrelsen blev Jytte Petersen valgt.

9. Eventuelt.
Formanden takkede generalforsamlingen for det nye mandat, som den nye bestyrelse har fået, og takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer for deres engagerede indsats.
Dernæst en særlig tak til Hardy Hansen for hans særlige indsats med at gå foran for at få Mandela Center Danmark op at stå. Endvidere stor tak til Mr. ’græsrod’ Kjeld Aakjær, Mr. ’Sydafrika’ John Hansen og Mr. ’det skal vi nok finde ud af’ Kaj Olsen. Formanden overrakte en buket og et Grand gavekort til hver af de afgående.
Herefter takkede ordstyreren for god ro og orden og overgav ordet til formanden, som takkede og erklærede generalforsamlingen for afsluttet.

Bilag: Som bilag til referatet af generalforsamlingen findes henholdsvis bestyrelsens beretning og regnskab 2008, og bestyrelsens forslag under pkt. 4.

Den nyvalgte bestyrelse konstituerede sig efterfølgende:

1. Konstituering
Rikke Forchhammer blev valgt som næstformand.
Allan Weppenar valgtes som bestyrelsens kasserer.
Nils Ekner fortsætter som bestyrelsens sekretær.
Bestyrelsesmøder afholdes i lige måneder og forretningsudvalgsmøder i ulige måneder.