Mandela

Mandela Center Danmark afholdt ordinære generalforsamling

tirsdag den 22. april. 2008 - kl. 19.00

i 3F, Kampmannsgade 4, København indledtes med et foredrag af udviklingsminister Ulla Tørnæs.

Foredraget af udviklingsminister Ulla Tørnæs begyndte kl. 19.00 og handlede om Danmarks u-landbistand, som vi i Mandela Centret finder er meget afgørende for fred og humanisme i verden, da fattigdom fører til menneskelige lidelser, sult, sygdom, analfabetisme og diktatoriske og totalitære styre i verden.

Medlemmerne blev opfordret til at komme og være med til at præge den danske u-landsbistand gennem diskussion med ministeren.

Den efterfølgende generalforsamling afholdtes ifølge Mandela Centrets love med følgende dagsorden:

a. Valg af dirigent.

b. Bestyrelsens beretning.

c. Bestyrelsens forelæggelse af årsregnskab til godkendelse.

d. Behandling af eventuelle forslag.

e. Fastsættelse af kontingent for det kommende regnskabsår for henholdsvis A, B og C
medlemmer.

f. Valg af formand.

g. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer

h. Valg af revisorer.

i. Eventuelt.

På bestyrelsens vegne
Hardy Hansen

Hardy Hansens beretning til generalforsamlingen 22. april 2008 i Mandela Center Danmark.

Som formand for Mandela Center Danmark skal jeg på bestyrelsens vegne aflægge beretning for foreningens arbejde i perioden 2007/08. Bestyrelsen har bestræbt sig på at lave aktiviteter, der omfatter foreningens formål om fred, forsoning og medmenneskelig samhørighed, der relaterer til FNs menneskerettigheder, som vi i øvrigt her på generalforsamlingen vil foreslå bliver en del af vores formålsparagraf, da der i verdenssamfundet foregår mange uhyrligheder, der kræver vores og det øvrige civilsamfunds kritiske bevågenhed, så retstilstanden og troen på det enkelte menneske kan være med til at forandre verden, der desværre ikke i dag er så pæn og medmenneskelig, som den umiddelbart ser ud til på overfladen.

For selv om verden aldrig har været rigere og mere oplyst, så florerer fattigdom, analfabetisme, vold og krige i en uhyggelig grad.

Mandelacentret er nyttigt.
Hvis nogen skulle være i tvivl om, at der er brug for MCDs fredsinitiativer, skal man bare læse FN-rapporterne, hvoraf det f.eks. fremgår, at der foregår omkring 30 væbnede konflikter i verden. Og at der er omkring 1.000 militærbaser på fremmed jord, hvoraf de 737 tilhører USA, og andre tilhører lande som Rusland, Kina, Storbritanien og Italien. Disse baser forhindrer i mange af landene en demokratisk udvikling og gode sociale forhold, hvorfor der er en stor folkelig modstand. Da de mange baser også bliver brugt til militære øvelsesområder med skarp ammunition med forarmet uran, tungmetaller, der rent miljømæssigt forurener havene, jorden og luften til stor skade for det civile liv, så MCDs overordnede ønske om en afmilitarisering er utvivlsomt i befolkningernes store interesse.

Men vi har i MCD desværre ikke fået skabt en fredelig verden, og vi har desværre heller ikke nået så mange aktiviteter, som vi gerne ville, og vi har desværre også haft vanskeligheder med at trænge igennem medierne med vores synspunkter og bekendtgøre vores aktiviteter, hvilket har forhindret den ekspansion, vi gerne ville have haft i MCD.

Mandelacentrets ønske om et fysisk center.
Vi har heller ikke fået vores ønske om et fysisk center etableret, hvori vi gerne vil formidle viden om Nelson Mandelas liv og levned, og hvor lokaliteterne vil kunne rumme en permanent Mandela udstilling, hvor især børn med deres forældre kan møde historien og her bliver overbevist om og få troen på fred og forsoning, der er et godt og realistisk alternativ til krigens rædsler.

Vi er blevet gjort bekendt med, at Institut for Menneskerettigheder planlægger at etablere et humanitarium i Carlsbergs forhenværende hovedkontor i København, der omfatter ca. 8.000 kvadratmeter bebygget areal. Sagen er inde i en undersøgelses- og forhandlingsfase, men vi har fået oplyst, at der skal være en udstillingsdel og et større center.
Vores bestyrelse har besluttet at tage kontakt til udviklingsgruppen for det nye humanitarium for at tilkendegive, at vi gerne ser, at vores tanker om et Mandela center kan blive en del af humanitariet på Carlsbergs grund, men vi har ikke noget svar på vores henvendelse endnu.

Mandela 90 års fødselsdag.
Den gode mand Nelson Mandela, som er inspirator for os, fylder 90 år den 18. juli 2008, og bestyrelsen vil gerne markere dette på en værdig måde med et kulturarrangement.

Da der er store økonomiske omkostninger forbundet med at stable et sådant arrangement på benene, forsøger vi at koble os på et eksisterende arrangement. Det kunne være Roskilde festivalen eller en koncert i Tivoli eller noget i den retning. Så hvis nogen her har en genial idé til at få fejret Mandelas 90 års fødselsdag, så kom endelig med jeres forslag, og hvis I selv kan formidle kontakten til jeres eventuelle forslag, vil det være smadder godt.
I øvrigt har jeg læst, at Mandelas største fødselsdagsønske er at blive slettet af USA's terrorliste.

Når jeg taler om personen Mandela, vil jeg høre om ikke generalforsamlingen synes, det vil være en god idé, at vi én gang om året uddeler en Mandela-pris til en person, forening eller virksomhed, der har gjort en særlig flot indsats der svarer til vores formål.

I øvrigt vil jeg gerne sige, at bestyrelsen har nået så mange aktiviteter, som vi har haft kræfter til, det er jo som bekendt et fritidsjob, og bestyrelsesmedlemmerne skal jo også passe deres arbejde.

Mission til Israel/Palæstina
Som forberedelse til en NGO Konference om Israel/Palæstina konflikten rejst Kjeld Aakjær og Mahmoud Issa til Israel, medio juli 2007. Formålet var at etablere kontakter til NGOere i Israel og Palæstina. Der blev skabt utallige kontakter til NGO organisationer på den besatte Vestbredden og i Israel. Besøg til Gaza var umuligt, grundet striden mellem de to palæstinensiske fraktioner Fatah og Hamas, der var brudt ud en måned før besøget.
Situationen i Gaza har siden udviklet sig til en katastrofe for befolkningen. Verdenssamfundet bliver nød til at tage forhandlinger op med Hamas, der er en lovligt valgt politisk befolkningsgruppe.

Besøget til forskellige NGOere og landsbyer på Vestbredden, gjorde et stort indtryk om besættelsesmagtens overtrædelser af menneskerettighederne overfor den palæstinensiske befolkning. Vejspærringer, kontrolposter, den ulovlige mur, etablering af ulovlige bosættelser, tilfældige fængslinger uden domsafsigelse etc. De fanatiske zionisters bosættelser i centrum af Betlehem glemmes sent.

Ønsket om en to stats løsning deles af en stor del af den israelske og palæstinensiske befolkning, men fanatiske grupper på begge sider forværre mulighederne, og presset udefra for at få en politisk løsning, er alt for lille. USA bruger ikke sin politiske indflydelse, FN er stort set ude af billedet, men bruges til at fordele nødhjælp til palæstinenserne. Tony Blair er blevet udpeget af Kvartetten(FN, EU, Rusland og USA)til at mægle, men tiden har vist at ingen har tillid til ham eller hans kompetence til den rolle. Det er ufatteligt at EU ikke finder en egnet mægler,- uanset forskellige syn på konflikten!
Konflikten er nu uløst i sit 60år og finder sted i Europas -baghave. Endnu værre, konflikten er ved at udvikle sig til en adskillelse mellem den muslimske verden og den vestlige kultur.

Løsningen af Israel/Palæstina er nøglen til at løse Mellemøsten problemerne. Konflikten er ikke kun et anliggende mellem Israel og palæstinenserne, men et verdensanliggende.

Mandela Center Danmark er i gang med at arrangere en NGO konference dette efterår, med deltagelse af NGOere fra Israel og Palæstina, der arbejder for en fredelig løsning og forsoning mellem de to befolkningsgrupper.

En sådan forsoningskonference med indledere fra Israel og Palæstina vil koste i omegnen af 150.000 kr. så den første forudsætning er, at vi kan skaffe pengene, som i øvrigt altid er et problem, når vi skal lave aktiviteter.

Efter en tilskyndelse fra Mandela Centret vil folketinget formentlig også arrangere en høring om konflikten i dette efterår for parlamentarikere.

Samarbejde med andre NGO organisationer i Danmark.
Tribunal om Israel og Folkeretten for kvinder og børn i israelske fængsler.

Kvindeorganisationen Human Right March bad MCD sammen med FN-forbundet om, at indgå i et samarbejde om at arrangere et Tribunal om Israel og Folkeretten, i forhold til palæstinensiske kvinder og børn i israelske fængsler. Tribunalet blev afholdt 26 -27. januar 2008 i 3F’s bygning i København. Bestræbelserne på at få deltagelse af den israelske ambassade lykkedes ikke, og siden har der været en brevveksling med ambassadøren om at personsammensætningen ikke var alsidig nok efter deres opfattelse.
Tribunalet havde et panel af eksperter: advokat, læge, kultursociolog, menneskeretsekspert etc. Panelet hørte på beretninger fra palæstinensere der var inviteret til Tribunalet. Panelet fastslog, at Israel overtrådte de internationale menneskerettigheds-konventioner om tortur, fanger i besatte områder og vold mod børn o.s.v. Erklæringen kan ses på Mandela Centrets hjemmeside.
Resultaterne er blevet sendt til de israelske myndigheder, det danske udenrigsministerium og NGOerne i Israel og de besatte områder.
Det var et vellykket Tribunal og der arbejdes nu videre på at få fremstillet en dokumentarfilm på grundlag af Tribunalet. Produktionsprisen er på ca. 100.000 kr.
Arrangørerne har haft foretræde for Folketingets udenrigsudvalg
om Tribunalets resultater.
Det kan undre at den danske presse eller medierne ikke viste større interesse for Tribunalet.
Det var ellers nogle ubehagelige vidneudsagn der blev givet – det som medierne ellers har interesse i, men der er et eller andet, der tyder på, at medierne helst selv vil ud i verden og opsøge nyhederne.

Pugwash og MC vil have stoppet spredning af atomvåben.
Pugwash er en international organisation, der arbejder på afskaffelse af atomvåben, og informerer om faren for atombomber, og den har stor ekspertise på området.

I samarbejde med Pugwash arrangerede vi en konference på Christiansborg den 27. september med tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft som hovedindleder om afvikling af atomvåben i verden. Herudover medvirkede flere udenlandske eksperter. Konferencen havde opmærksomhed fra mange af de udenlandske ambassader i København. For MCD’s medvirken er det afgørende at få en international aftale der afvikler verdens atomvåben.

Hiroshimas borgmester Akiba kom i maj 2007 til København. Hans formål var at orientere om atombombens konsekvenser, der blev smidt i Hiroshimas, august 1945.
Der blev holdt forelæsninger på Sankt Annas Gymnasium for alle de studerende.
Københavns kommune underskrev en erklæring om hovedstæder imod atomvåben.
Og der blev holdt en offentlig konference på Københavns Universitet, som var meget velbesøgt af eksperter, der beskæftiger sig med krigs- og konfliktløsning.

For at få stoppet spredningen af atomvåben er MCD i samarbejde med Pugwash i gang med at arrangere en ny konference den 17. november 2008 i Landstingssalen på Christiansborg med indledere fra bl.a. Hans Blix og fra folketingsmedlem Jeppe Kofoed.

Konferencen har også til formål at gøre opmærksom på, at der er et presserende behov for at få NATOs atompolitik til at stemme overens med ikke-spredningsaftalen.

Der findes i dag omkring 350 amerikanske atomvåben i Europa dels i England , men også i lande, der ikke anses som atommagter nemlig Tyskland, Italien, Belgien, Holland og Tyrkiet. Flyvevåbenet i disse lande træner med jævne mellemrum i at kaste de amerikanske våben. En sådan form for spredning af atomvåben er et brud på NPT aftalens artikel 1 og 2, som forbyder overflytning af atomvåben til ikke atommagter.

Nato-aftalens artikel 6 kræver, at alle lande med atomvåben skal afskaffe dem inden for en rimelig tid.

Vores mål er at disse NATO-aftaler skal overholdes samt at der etableres atomfri zone i Europa, for brugen af atomvåben vil medføre enorme civile tab, der vil være folkedrab og dermed i strid med international humanitær lovgivning.

Vi deltager gerne fra MCDs side i den slags aktiviteter, da det er i fuld overensstemmelse med vores freds- og forsoningsbestræbelser.

Optagelse i Institut for Menneskerettigheder.
Instituttet for Menneskerettigheder, som siden sin start har haft stor betydning i udbredelsen af de internationale menneskerettigheder i Danmark. Strukturelt er instituttet opbygget med en bestyrelse, hovedsagligt med professorer fra de danske universiteter, som er politisk ansvarlige for instituttets daglige drift. Endvidere er der oprettet et Råd som består af NGO repræsentanter og enkeltpersoner, der har en speciel indsigt i menneskerettighederne.

Helsinki Komiteen og Mandela Centeret har senest søgt om optagelse i Instituttet og er blevet optaget som rådsmedlemmer. Rådet er rådgivende og holder to årlige møder. På møderne diskuteres problemer af national og international karakter. F.eks. har der været fokus på flygtningesituationen i asylcentrene i Danmark og EU's terrorlovgivningen mod NGOerne.

Optagelse i FN-forbundet.
FN-Forbundet er en naturlig samarbejdspartner for os, hvor vi har søgt om optagelse. Mandela Centret er nu optaget og deltager i organisationens aktiviteter, der bl.a. hjælper faglige og politisk forfulgte mennesker mod regimer, der overtræder menneskerettighederne.
FN-forbundet behandler bl.a. også konflikter i verdenssamfundet, og derfor er det et naturligt samarbejde for MCD.
Irak-krigen – MCDs fredsinitiativ.
Vi har i perioden afholdt en meget betydningsfuld konference om krigen i Irak, som på mange måder har været grusom og har kostet omkring 1 million sagesløse irakere livet. Hertil kommer 4 millioner flygtninge og alle de irakiske og udenlandske soldater, som også er blevet dræbt eller rent sygdomsmæssigt mærket for resten af livet som følge af krigens rædsler, og det smukke land er fuldstændig raseret og ligner nu en ruin. Det medfører store sanitære problemer, der er medvirkende til at mange millioner irakere lider af følgesygdomme.

Selv om man forsøger at skjule omkostningerne har en amerikansk nobelprismodtager beregnet, at Irak-krigens økonomiske omkostninger for USA beløber sig til 14.500 milliarder kroner. I dette fuldstændig svimlende beløb er også medregnet de indirekte omkostninger, så som hospitalsbehandling af sårede og erstatning til 52.000 fysisk og mentalt invaliderede soldater, som indtil nu har fået stillet diagnosen posttraumatisk stresssyndrom, der berettiger til livslang erstatning.

Man kan ikke lade være med at tænke på, at de mange penge, der er brændt af på Irak-krigen kunne have været anvendt langt bedre på humanitære og demokratifremmende formål. Det kunne f.eks. være til bekæmpelse af den afrikanske aids-epidemi eller til at imødegå, at der hvert år dør 5-6 millioner mennesker af infektionssygdomme, der kan behandles og forebygges for nogle få kroner om dagen. Så her vil blot en beskeden andel af det kæmpe store milliardbeløb have gjort underværker og sikret en bedre tilværelse for mange hundrede millioner mennesker.

Politik er som bekendt at prioritere, og i sagen om Irak-krigen må det være åbenlyst for enhver, at politikerne har prioriteret forkert.

Som noget meget epokegørende for vores Irak-konference fik vi -som næsten de eneste i verden - i samarbejde med Fredsforskningscentret i Lund udarbejdet en ”freds- og genopbygningsplan” som er beskrevet i et særligt 10- punkts program, som det vil være for omfattende at redegøre for i detaljer her i beretningen.
Jeg vil henvise til notatet, som også kan læses på vores hjemmeside. Derfor vil jeg nøjes med at sige, at i fredsplanen anbefaler vi en slags krigserstatning eller en form for Marshallhjælp, som vi kender fra 2. verdenskrig i størrelsesorden på 2.000 mia. kr.

Mandelacentret føler et behov for at debattere de positive visioner blandt visse befolkningsgrupper i Irak efter den militære besættelse. Vi kan selvfølgelig kun i begrænset omfang bidrage til det freds- og forsoningsarbejde, der i sidste ende er irakernes egen opgave.

Vi vil i dette perspektiv gerne involvere os i et aktivt samarbejde med herboende irakiske ressource-personer og organisationer, som har behov og ønske om vor støtte.

Vi finder, at den danske regering bør få øjnene op for måder at bruge det irakiske samfund i Danmark på i forhold til en aktiv freds- og forsoningsindsats i Irak, for der kan jo ikke herske tvivl om, at Danmark har et særligt erstatningsansvar.

Denne indsats kan udover støtte til demokratisk forening for fred og konfliktløsning i Irak bestå i forskellige projekter, der knytter an til træning i fredelig konfliktløsning. F.eks. kunne vi forestille os, at der blandt irakere i Danmark blev uddannet 20-30 trænere med ekspertise i forhold til demokratisk forvaltning, mediearbejde, konfliktløsning uden vold og menneskerettigheder. Hvis disse trænere blev rekrutteret bredt i Danmark blandt de vidt forskellige irakiske organisationer og grupper her, ville Mandelacentret være i stand til at bidrage til opbygning af et aktivt korps af personer, der kan blive kimen til et folkeoplysningsprojekt i Irak. Et sådant initiativ kan forene de bedste erfaringer fra den danske samfundsmodel med maksimal viden og engagement i forhold til udviklingen af civilsamfundet i Irak.
Hvorfor inspirationen fra Nelson Mandela kan vise sig at få central betydning for udvikling af et alternativ til vold i Irak.

Da vores fredsplan ikke har fået offentlighedens bevågenhed, selv om vi afholdt en opreklameret pressekonference i det internationale pressecenter i København, har bestyrelsen besluttet, at genoverveje hvordan vi får sat fokus på den irakiske fredsproces.

Afghanistan.
Da Danmark i modsætning til MCDs formål om fred og forsoning er blevet en krigsførende nation, har vi i bestyrelsen også besluttet at sætte krigen i Afghanistan på vores dagsorden ved en høring eller afholdelse af en temakonference for at få analyseret krigsskuepladsen i Afghanistan med henblik på at få stoppet krigen, som foreløbig har kostet 14 danske soldater livet, hvilket for de pågældendes familier er forfærdeligt tragisk.
Statsminister Anders Fogh siger, han kæmper for frihed og demokrati. Jeg siger, at krigene i Irak og Afghanistan intet har at gøre med frihed og demokrati. Det er bare kynisk klassisk imperialisme.
Ja, vi har besat 2 muslimske lande og lavet Muhammed tegninger, og så kan han ikke forstå, at de ikke elsker os over alt på jorden.

Flygtningen og deres børns sociale forhold i Danmark.
Foreningen ”Alle børns rettigheder” og MCD har afholdt en meget fornem høring om ”Danmarks behandling af asylbørn” i Landstingssalen på Christiansborg den 27. oktober 2007 for en fuldstændig fyldt sal med fremragende indledere fra ind- og udland, som var eksperter i flygtningeforhold, menneskerettigheder og børnepsykologi og sygdom.

Det er min opfattelse, at konferencen både lægeligt og videnskabeligt beviste, at asylbørn har pådraget sig store helbredsmæssige problemer efter ophold i de danske asylcentre. Det var medvirkende til, at statsminister Anders Fogh Rasmussen i sidste valgkamp lovede at asylbørn skulle ud af asylcentrene og lovede et bredt forlig i folketinget om dansk flygtningepolitik, hvorfor en meget stor del af valgkampen i november netop kom til at handle om asylansøgere og deres børns forhold i asylcentrene.

Valget resulterede i, at den gamle VK-regering fortsatte, men vi fik en ny integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, der beklageligvis har indgået et sølle forlig med Dansk Folkeparti, om fremtiden for de afviste asylansøgere i Danmark, som slet ikke modsvarer de psykiske og personlige problemer, flygtningene og deres børn har i dansk fangenskab. Dansk Folkeparti har igen fået lov til at svinge den nihalede kat over asylansøgernes rygstykker.

Den meget beskedne og helt utilstrækkelige aftale indebærer blot at 50 belastede børnefamilier fra Irak, Iran, Kosovo og Somalia får mulighed for at flytte i lejlighed uden for asylcentrene.

Samlet set boede der i 2007 328 børn i de danske asylcentre. Det er altså kun en brøkdel, der nu får tilbud om en mere tålelig tilværelse. Ifølge aftalen mellem VKO partierne får familierne først tilbuddet om at flytte ud af centrene tre år efter deres afslag om asyl, hvilket reelt betyder, at børnene efter det lange sagsforløb kommer til at sidde mindst 4-5 år i centrenes fangenskab, før de får mulighed for at bo et eller andet sted ude i civilsamfundet.

For at synliggøre den groteske menneskerettighedskrænkelse betyder aftalen, at et flygtningebarn, der er ankommet til Danmark medens det gik i 2. klasse, først i 7. klasse får mulighed for at bo med sin familie i en almindelig bolig og få en almindelig skolegang, hvilket strider mod al sund fornuft.

Efter forslaget er blevet kendt har eksperter og børnelæger kraftigt advaret om de fortsatte psykiske og traumatiserende lidelser, som børnene vil få, da disse sygdomme allerede sætter ind efter det første år i et asylcenter.

Jeg vil gerne understrege min dybeste foragt for politikere, der lader børn og deres traumatiserede familier bo mange, mange år på meget lidt plads med fælles køkken og meget få livsudfoldelsesmuligheder bag meterhøje indhegninger, der kan minde om en tyske koncentrationslejre.

Det alle vi danskere her er en del af, er ikke værdigt for os, og et rigt og moderne velfærdsdemokrati kan ikke behandle mennesker så grusomt, heller ikke selv om de pågældende af myndighederne er blevet bedt eller truet til at rejse hjem.

Den kyniske strategi over for de afviste asylansøgere er fortsat at behandlet dem så usselt, at de til sidst rejser hjem, selv om deres liv er i fare. Den strategi er der mange analytikere, der har bevist, er en fuldstændig fejlagtig politik. Hvis man ønsker, at disse flygtningen på et tidspunkt skal kunne rejse nogen steder hen, er det vigtigt og meget afgørende, at de beholder deres værdighed og gode helbred med psykisk ligevægt og evnen til at opbygge en ny tilværelse efter en konstruktiv tilværelse i Danmark. Alternativet er desværre en livslang psykiatrisk behandling i det danske hospitalsvæsen.
Vi er for tiden ved at finde en flygtningesag, hvor Danmark overtræder den internationale børnekonvention, og så køre sagen igennem retssystemet for at påvise, at det officielle Danmark misrøgter børn.

Konklusionen på MCDs flygtningekonference blev de efterfølgende 12 punkter, der har til formål at Danmark lever op til FNs menneskerettigheder og forbedre forholdene for flygtningene.

Ingen diskrimination af asylansøgere og indvandrere i forhold til danske statsborgere.

Lige sociale ydelser for alle uanset baggrund.

Tilknytningskravet og 24 års reglen for indgåelse af ægteskab afskaffes.

De danske myndigheder må ikke skille ægtepar ad, heller ikke fra deres børn.

Fysisk og psykisk traumatiserede flygtninge og deres familier må af humanistiske grunde ikke hjemsendes eller udleveres til deres hjemland.

Børn i asylcentre skal have adgang til børneinstitutioner, skoler og fritidsordninger for at sikre dem en social og værdig opvækst.

Familier i asylcentre, skal efter 6 måneders ophold tilbydes en lejlighed og integreres i samfundet via arbejdsmarkedet eller uddannelse.

Ofre for menneskehandel skal mindst have 3 måneders behandlingsophold i Danmark.

Danmark skal juridisk, moralsk og politisk opfylde normerne stadfæstet i de internationale konventioner for flygtninge og indvandrere.

Folketinget skal definere humanitær opholdstilladelse og udbrede kendskab til den danske regerings administration af definitionen.

Folketinget skal formulere en international og national flygtningepolitik, der fremmer integration af flygtninge og indvandrere.

Det danske samfund skal vise respekt og tolerance for asylansøgeres og indvandreres religiøse tilhørsforhold, så længe det i praksis ikke strider imod dansk lovgivning.

Studiekredse.
I denne vinteren 2007 startede vi på et forløb med fem studiekredse med titlen ”Forsoning”, fordi vi var nogle stykker fra bestyrelsen, der gerne ville fordybe os i emnet sammen med vores medlemmer. Vi reserverede fem torsdag aftener i Verdenskulturcentret – én om måneden fra november til marts – men det viste sig ikke at være nok for de umættelige og ivrige deltagere, så det er nu udvidet med to gange i april og maj.

Emnerne var først stukket ud som en vandring i forsoningseksempler i verden, men blev hurtig indskrænket, da det blev alt for omfattende.

Den første studiekreds var en præsentation af fred og forsoningsstrategi og processen i Sydafrika. Den anden handlede om Irak og Israel/Palæstina og den tredje fortsatte med Israel/Palæstina temaet samt om fred og forsoning med udgangspunkt i Argentina. Den fjerde var bredt omkring Ubuntu, fred og forsoning, og den femte handlede om Desmond Tutu. Den sidst afholdte har handlet om forsonende kulturer i forhold til integrationsområdet.

Det har været meget givende at få mere indsigt i forsoning med konkrete emner, oplæg, film, power point o.s.v., og det har været inspirerende for bestyrelsen at være sammen med medlemmerne, og vi vil fremover arbejde for flere aktiviteter, som vi kan samles om.

Afslutning.
Her hvor jeg skal til at afslutte min beretning, vil jeg gerne sige tak for medlemmernes opbakning til vores fælles forening.

Jeg vil også gerne fastslå, at jeg aldrig har fortrudt at jeg var medstifter af MCD, som jeg ser som en god og levedygtig forening for alene navnet borger jo for noget rigtig flot og fremadrettet, også fordi jeg tror demokrati, menneskerettigheder, fred og forsoning vinder støtte og større indpas i forståelsen for skabelsen af en bedre verden.

Vi har en god og sund økonomi i MCD, og regnskabet viser med al tydelighed, at vi ikke har soldet pengene væk.

Vi har fået en rigtig flot hjemmeside, også om den ikke er så flittig brugt, som man kunne ønske sig. Jeg vil gerne sige tak til 3F for finansieringen af vores hjemmeside og til Allan og Nils for jeres arbejde med at få den etableret.

Tak til Kaj Olsen og Ruth Klavin og til Funktionærforbundet for at I har ført vores regnskab i MCDs første leveår.

Tak til Ulla Sørensen og Mette Palner og 3F for at I vil overtage regnskabsfunktionen her fra 1. januar 2008.

Tak til bestyrelsen for et godt og konstruktivt samarbejde i året, der er gået.

Tak for at jeg har fået lov til at være formand og tak til Helle Degn for at du vil afløse mig som formand.